Information

Læs her om Article Writing Tool - og se priser og kolofon længere nede

Article Writing Tool af Lotte Rienecker er en effektiv ressource til arbejdet med at skrive videnskabelige og faglige artikler til tidsskrifter m.m. på tværs af fag og professioner.

Værktøjet tager udgangspunkt i en almindelig grundstruktur for artikler:

  • SITUATION - PROBLEM - LØSNING - EVALUERING - ARTIKLENS UDENVÆRKER

Gennem spørgsmål, opfordringer og overskrifter på artikelelementer fører Article Writing Tool brugeren igennem de genkommende elementer i tidsskrifters retningslinjer. Værktøjet hjælper til at fokusere, strukturere og systematisere arbejdet med at skrive en artikel så du kan koncentrere sig om indholdet.

Brug værktøjet til at:

  • komme i gang med at skrive - planlægge artiklens fokus, formål, argumentation m.m. - skrive udkast og strukturere - tjekke en artikel igennem inden aflevering - revidere ud fra.

ARTICLE WRITING TOOL INDEHOLDER

  • Del 1, "Planlæg din artikel", giver spørgsmål og forslag til artiklens basis, fokus og det valgte medie at publicere i. Del 1 er et værktøj til at planlægge og gennemtænke sine indledende valg før man går i gang med at skrive udkast.
  • Del 2, "Skriv udkast til en artikel", giver spørgsmål og forslag til udkast eller revision af en hel artikel. Del 2 er til artikelskriveren der er klar til at gå i gang.
  • Forklaringer/Tip: Hvert spørgsmål/forslag ledsages af uddybende forklaringer og yderligere forslag til elementer, skriveproces m.m. 
  • Ordbog: Programmets ordbog indeholder forklaringer på alle programmets artikeltermer.  
  • Delingsfunktion: Den der har oprettet et skriveprojekt, kan invitere medskrivende til at deltage. En separat kommentarfunktion gør det nemt at kommentere de enkelte artikelelementer.

Alle de enkelte svar kan eksporteres som samlet tekst.

Værktøjet kan bruges på både dansk og engelsk // Det er optimeret til Chrome-browseren, men burde fungere ganske fint på alle browsere // Vi anbefaler generelt, at du regelmæssigt opdaterer din browser og rydder browserdata.

Article Writing Tool bygger på bogen Skriv artikler. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler (af Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen & Morten Gandil. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2016). Article Writing Tool kan bruges separat.

Se yderligere ressourcer i ordbogen.

PRISER
Enkeltbrugerlicens: 299 kr./år
5-brugerlicens: 1.200 kr./år
10-brugerlicens: 2.000 kr./år

Universiteter 35.000 kr./år
Professionshøjskoler 25.000 kr./år
Andre 3.000-10.000 kr./år

Kontakt: Redaktionschef Henrik Schjerning hs@samfundslitteratur.dk 

LICENSER

  • VIA UC
  • MONA, C/O Institut for Naturfagenes Didaktik
  • University College Nordjylland
  • Zentrum für Lehren und Lehrnen, Universität Bielefeld

KOLOFON
Article Writing Tool, version 1, 2017
© Lotte Rienecker og Samfundslitteratur

Digital kopiering af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til bestemmelserne i licensaftalen. Print og analog kopiering af materialet er ikke dækket af licensen og er kun tilladt inden for rammerne af institutionens aftale med Copydan Tekst & Node.

ISBN: 978-87-593-2934-4

PERSONDATAPOLITIK - ARTICLE WRITING TOOL

Denne persondatapolitik beskriver, hvordan Samfundslitteratur håndterer dine personoplysninger. Persondatapolitikken vedrører de personoplysninger, som du afgiver til os, når du opretter en konto og et projekt i Article Writing Tool.

Dataansvarlig: Samfundslitteratur er dataansvarlig, og vi sørger for, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Vores kontaktoplysninger er: Samfundslitteratur, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C

Mail: info@samfundslitteratur.dk 

Vi har opdelt vores behandlingsaktiviteter i emner efter formålet med behandlingen.

Når du opretter et projekt i Article Writing Tool indsamler vi kun nedenstående personoplysninger:

- E-mailadresse

- Adgangskode

- Dine projekter.

Ovenstående oplysninger opbevares, indtil du selv sletter din konto, dog maks. i 3 år fra oprettelsen. 

Du kan løbende slette dine projekter ved at logge ind og slette. Og du kan altid få lukket din konto ved at skrive til info@samfundslitteratur.dk

Vi deler ikke dine personoplysninger med andre, og du kan til enhver tid få oplyst, hvilke personoplysninger vi har på dig. Du skal sende anmodningen til info@samfundslitteratur.dk