Ordbog

A

  • Abstract

    Artiklens abstract indeholder:

    • emne 
    • problemformulering og formål
    • undersøgelsens materiale, projekt, begreber, teori, metoder 
    • resultater, konklusion/pointe/budskab og perspektiver. 

  • Afgrænsning

    Man afgrænser sig ved at skrive hvad der er rammerne for hvad man vil skrive om, og hvad der falder uden for, dvs. hvad man ikke vil skrive om.

    Afgrænsninger kan fx være i forhold til: 

    • spørgsmål, formål, målgrupper og anvendelser
    • tidsperiode 
    • kilder 
    • data, empiri som kan afgrænses i tid, rum, personer/fænomener eller andet
    • teoretiske forståelser, begreber, metoder, synsvinkler – som alle kan afgrænses ved at skrive hvilke ellers oplagte teorier/metoder/begreber man ikke inddrager, og hvilke dele af de valgte faglige systematikker man benytter sig af
    • evt. andre relevante parametre inden for feltet.

    Afgrænsninger skal især nævnes og begrundes hvis læseren kan have en berettiget forventning om at det udgrænsede kunne have haft en naturlig plads i teksten.  

    Man kan afgrænse sit materiale ud fra relevans for den aktuelle målgruppe – og måske derved få stof til flere artikler.

  • Analyse

    Analyse betyder en opdeling i dele der tillader undersøgeren at se hvordan genstanden for analysen er sat sammen og fungerer.  

    • Hvad analyserer du (data, materiale, cases, kilder, begreber osv.)?  
    • Med hvad (begreber, teorier, måle- og analysemetoder) analyserer du? 
    • I hvilke kategorier (underoverskrifter)? 

    En analysesekvens i en artikel kan se således ud:

    • Skriv lige før analysen hvad du analyserer ud fra (begreb, teori, faglige principper, metode).
    • Skriv analysen.
    • Skriv hvad analysen viser.
    • Skriv hvad du bruger analysen til, hvordan den evt. indgår sammen med andre analyser.

    Hav dine begreber, teorier og metoder eksplicit med i analysen.

    Forbind dine analyser til problemformuleringen/pointen, i det mindste én gang i slutningen af analyseafsnittet.

     

  • Artikeltyper

    Artikeltyperne her gælder for både videnskabelige og faglige artikler:

    • Empirisk kvantitativ artikel (der bygger på tal, målinger o.l.)
    • Empirisk kvalitativ artikel (der bygger på tekst, tale, billeder, observation o.l.)
    • Teoretisk artikel (som er uden empiri, men alene bygger på teorier og begreber; metoden er kvalitativ)
    • Oversigtsartikel over litteratur og fund på et fagligt felt: Oversigtsartiklen bygger på en systematisk litteraturgennemgang. Metoden er da alene litteratursøgning som dokumenteres, dvs. en detaljeret redegørelse for søgeord, -baser, -dato, -temaer, fravalg/afgrænsninger samt analyse og diskussion af søgeresultater og evt. mangler i litteraturen). En oversigtsartikel er en videnskabelig artikeltype.

    Læs evt. mere om artikeltyper i Afkod akademiske artikler af Holdt Christensen (2017), og i Skriv artikler. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler af Rienecker, Stray Jørgensen og Gandil (2016) – og tjek altid publikationens beskrivelse af – og se gerne eksempler på – netop den publikations specifikke artikeltyper. Typerne varierer i forskellige tidsskrifter fra videnskabelige til faglige debat- og refleksionsartikler.

     

B

  • Begreb

    Nøgleord (ofte hentet fra teori) som man bruger til at analysere/diskutere/vurdere osv. ud fra.

  • Bidrag

    Med bidrag menes bidrag til publiceret viden i henhold til skriverens og læsernes kendskab til denne. Bidrag kan godt være meget små.

    Bidrag kan være til: 

    • empirisk, faktuel viden 
    • begreber, teorier, fortolkningsmåder, fortolkninger, vinklinger og til forhold imellem dem: nuancering, uoverensstemmelse, udvikling
    • problemløsninger til forskning og/eller praksis og profession
    • feltets historieskrivning 
    • metodiske angrebsvinkler, metodeudvikling 
    • faglige diskussioner. 

D

  • Diskussion

    Diskussion har altid et tema, et omdrejningspunkt og et eller flere kriterier eller kategorier som man som artikelskriver vil bringe i spil.

    Diskussion har to mulige dele: Begge dele kan forekomme i samme artikel, men ofte er enten en metodisk eller en begrebsmæssig/teoretisk diskussion mest udfoldet, alt efter artiklens fokus og formål.

    1. Diskussion i forhold til din egen undersøgelse og dens empiriske fund og metoder:

    • Træk dine resultater frem. 
    • Diskutér dine eventuelle metodeproblemer, problemer med gennemførelse osv., kritisér dine metoder.
    • Forklar eventuelle uventede resultater, set i forhold til andres undersøgelser og resultater.

    Og:

    2. Diskussion af begreber, teorier, teoretiske modeller, teoretiske positioner set i lyset af din artikels resultater, ræsonnementer, begrebs- og teorianvendelser. Hvad ønsker du at kommentere, nuancere, udvikle, bekræfte, argumentere for og imod?

    Diskussionen skal korrespondere med de vigtigste temaer, kilder og positioner som er nævnt i artiklens indledning og i litteraturgennemgangen.

E

  • Empiri

    Empiri er materiale som bearbejdes i forbindelse med en undersøgelse (iagttagelser, data, genstande, udsagn, tekster, kilder). Empiri kan være din egen, selvindsamlede, eller empiri fra andres tekster. 

     

F

  • Faglig artikel

    Den faglige artikels basis kan illustreres med denne pentagonmodel:

    En faglig artikel er et bidrag til faglighed, profession og studier, ikke til teori og videnskab. Målgrupper er fagprofessionelle, studerende og undervisere, policymakers og administratorer, ikke feltets forskere og teoretikere. I en faglig artikel er man mindre forpligtet på:

    • bredden af litteraturgrundlaget (state-of-the-art)
    • bidrag
    • omfang af teori og metode
    • omfang af materiale.

    Der skal ikke dokumenteres så meget som der skal anskueliggøres. Artikelskriveren skal i højere grad levere:

    • en fagligt brugbar pointe og evt. praksis
    • nye projekter, eksperimenter, handlinger, anvendelsesmuligheder, perspektiver og implikationer for praksis
    • nye tænkemåder og diskussionsbidrag for professionelle.

    Der kan være vægt på proces snarere end resultat, vægt på erfaring og refleksion fra praksis og profession samt vægt på formidling.

    Strukturen kan være som videnskabelige artiklers, eller den kan blødes op: Der er ofte mindre af litteraturafsnit, teori, metode og diskussion i form af metodekritik, men til gengæld mere diskussion af praksis, brugbarhed, implikationer og perspektiver og mere vægt på anskueliggørende projekter og cases som illustrerer faglige principper, begreber og metoder og giver grundlag for faglig diskussion og metode-/praksisudvikling.

    Litteratur- og datagrundlaget kan være forskningsbaseret, eller den kan være mere fagprofessionelt baseret. Det vil ofte være omfanget og bredden af litteraturen og det at en faglig artikel ikke er et bidrag til videnskab og forskning som adskiller en faglig artikel fra en videnskabelig.

  • Faglige artikler, struktur

    Strukturen i faglige artikler er ofte som strukturen i videnskabelige artikler, men kan også udformes i mere opblødte variationer hvor man bruger nogle af elementerne.

    Disse elementer fylder typisk mere i faglige artikler end i videnskabelige:

    • kontekst, aktuelle diskussioner, relation til faglig praksis
    • praksisprojekt, empiri, cases, eksemplifikation
    • handleforslag, designs
    • faglige refleksioner og diskussioner
    • perspektiver og implikationer for profession og praksis.

    Disse elementer fylder typisk mindre i faglige artikler end i videnskabelige:

    • bidrag til videnskab, især bidrag til begreber, teori og metode
    • systematisk og omfattende litteraturgennemgang, state-of-the-art
    • udtømmende dokumentation
    • metode.

  • Forfatterprofil

    Forfatterprofil kan indeholde:

    • arbejdssammenhæng 
    • uddannelse 
    • vigtige faglige interessepunkter
    • publikationer som er relevante for artiklen 
    • samarbejdspartnere 
    • hjemmeside og e-mail.

  • Formål

    Mens problemformuleringen siger hvad man gerne vil have svar på, siger formålet hvorfor man gerne vil have svar på netop dette.

    Formål vil sige: Hvad kan dit arbejde/din artikel bruges til, og især af hvem? Hvorfor skrive om specifikt dette? Hvilke udviklinger af forskning, teori, begreber, metoder, praksis, profession, hvilke bidrag til diskussion vil du gerne opnå med artiklen? Og hvorfor er det vigtigt?

    Der kan være flere formål med én tekst, men ét er ofte overordnet. 

  • Fremgangsmåde

    Fremgangsmåde er den samlede procedure i det arbejde du vil formidle (som kan bestå af flere/mange skridt i at undersøge og formidle). 

  • Fremstillingsformer

    Fremstillingsformer er teksters byggesten. De akademiske fremstillingsformer som viser hvad man gør i teksten (det kan kaldes for en “teksthandling”). Disse fremstillingsformer er centrale for artikler:

    • handleforskrift opstiller hvordan noget skal gøres, udføres eller bruges (undertiden kaldet “design”)
    • perspektivering gør opmærksom på hvordan noget har betydning og konsekvens i andre – især fremtidige – sammenhænge
    • vurdering tager stilling til værdien af noget ud fra fagligt acceptable kriterier
    • argumentation anfører fagligt acceptable grunde for påstande, opfattelser, syns­punkter
    • refleksion forholder sig til betydningen, rækkevidden eller konsekvensen af erfaringer, observationer og fænomener – fx for at forstå, udvikle eller kritisere denne praksis; refleksion hviler på begreber, teorier eller metoder, men behøver ikke at være systematisk – i modsætning til en analyse
    • diskussion sætter forskellige(s) synspunkter, holdninger mv. op over for hinanden, gerne med det formål at nå frem til et nyt synspunkt, en kombination, en syntese
    • fortolkning giver en samlet opfattelse af meningen, sammenhængen i et emnes, en teksts, en genstands bestanddele
    • forklaring giver bud på sammenhænge, årsager, baggrunde ud fra begreb/teori/metode
    • sammenligning påviser ligheder og forskelle mellem to emner, forhold, genstande mv.
    • analyse opdeler et emne, en genstand, en tekst i dens bestanddele ud fra, kategorier for at undersøge delene og siden sætte analysen sammen til et helhedssyn som i en forklaring eller fortolkning
    • kategorisering inddeler informationer efter et bestemt system eller synsvinkel
    • beskrivelse gengiver forløb, opstilling, sammenhæng
    • referat gengiver det væsentlige, kernen i andres tekst
    • parafrase gengiver indholdet, mening for mening, i andres tekst
    • citat gengiver tekst ordret.

    (Fra Rienecker, Stray Jørgensen og Gandil (2016): Skriv artikler, s. 93)

H

  • Hypotese/antagelse

    En hypotese/antagelse er en forudsigelse af forventede sammenhænge som undersøgelsen vil vise (mens en tese er en opstilling af en indledende påstand). Hypoteser bruges mest på “hårde” fag (fag hvor det der kan måles, tælles og kvantificeres, er i forgrunden).

I

  • Indledning

    En indledning indeholder typisk:

    • emne – problemindkredsning, gerne med interessevækker som case, citat, modsætning, spørgsmål e.l.
    • problemformulering
    • undersøgelsens formål
    • eventuelle hypoteser
    • evt. videnskabsteoretisk udgangspunkt
    • empiri
    • teori(er)
    • metode(r)
    • begrebsdefinitioner
    • afgrænsning
    • fremgangsmåde.

    Begrund dine vigtigste valg af empiri, teorier og metoder, og begrund dine afgrænsninger.

    Det behøver ikke nødvendigvis være i denne rækkefølge, og det er ikke altid man har alle disse elementer med. Det er også vigtigt at tænke sin indledning ud fra hvad man ved, eller hvad man forventer, er læsernes behov – man kan stille sig selv spørgsmålet: “Hvad kan få min læser til at læse mere end de første linjer?”

K

  • Konklusion

    Konklusionen fremsætter argumentet, pointen, budskabet med artiklen. Dernæst skal den kort gentage hvad argumentet bygger på, og endelig vende tilbage til udgangspunktet:

    Problem, projektet, formålet med arbejdet i forhold til den mangel/det videnshul som artiklen udfylder, og det bidrag artiklen giver i form af resultater, nye indsigter og pointer, svar på problemformuleringen.
    Det som konklusionen hviler på af dokumentation, metoder og argumentation (kort) samt evt. væsentlige forbehold.

     

L

  • Litteraturafsnit/-gennemgang

    Et afsnit med titlen “Litteratur” eller “Litteraturgennemgang”, “Materialer”, “Materialer og metoder”, “Kilder”, “Review”, “Systematic review”, “State-of-the-art”, “Baggrund” – som også indbefatter litteraturbaggrund – findes i mange artikler, mest omfattende i videnskabelige artikler, og der kan være selvstændige literature review-artikler. Det er en gennemgang og kvalificering af udvalgte materialer som danner baggrund for at undersøge netop den valgte problemformulering. Litteraturafsnittet omhandler kilder og materialer om artiklens primære genstand uanset om genstanden er noget materielt eller noget begrebsligt, teoretisk, metodisk e.l.

    Formålet med at lave et egentligt litteraturafsnit er at:

    • give en kontekst for undersøgelsen i fagets litteratur
    • motivere problemformulering og undersøgelsesdesign for læseren
    • motivere at man ikke er ved at gentage en undersøgelse/et projekt i samme kontekst
    • adskille artiklens indhold (måske kun lidt) fra hvad andre har skrevet
    • lægge op til artiklens argument ved at placere (positionere) artikelskriveren i forhold til det der findes, og det artikelskriveren synes der mangler i tilgængelig litteratur og materialer.

    Dvs. at gøre artiklen relevant set i forhold til feltets litteratur. Litteraturafsnit og litteratursøgning er centralt i videnskabelige artikler, i mindre grad i faglige artikler.

    Det anbefales at undersøge hvad der er publikationens forventninger og sædvane, og også at forholde sig til sine formål og anvendelse af litteraturafsnit.

  • Litteratursøgningsmetode

    En del af metode og fremgangsmåde er selektionen af litteratur, især hvis artiklen alene bygger på litteratur. Litteratursøgningsmetoden er en redegørelse for søgestrenge og baser samt for inklusions- og eksklusionskriterier for den litteratur man har valgt at inddrage. Begrund kriterier og valg.

M

  • Mangel

    En mangel er et fagligt hul i litteraturen eller i fagets empiri/praksisser. Et fagligt hul kan fx være, at der mangler:

    • beskrivelse af ...
    • dokumentation for …
    • kvalificering af ...
    • analyse og fortolkning af ...
    • kategorisering af ...
    • forklaring på ...
    • forslag til ...
    • vurdering af ...
    • handleforskrift eller praksis for
    • design/konstruktion af…
    • afprøvning/testning/brug/implementering af…
    • et alternativ til …

    (Fra Rienecker, Stray Jørgensen og Gandil (2016): Skriv artikler, s. 81)

  • Materiale, data

    Materiale og data er det undersøgeren gør til genstand for bearbejdning, og som dermed bliver til empiri.

  • Metode

    Metoder er metoder til at:  

    • udvælge 
    • behandle/analysere/fortolke 
    • handle-/behandle, designe, konstruere, intervenere.

    Materialeudvælgelses- og analysemetoder har man som regel, handlemetoder kun i (nogle) praksisprojekter.

P

  • Perspektivering

    Perspektivering kan være i forhold til fremtidig:  

    • forskning 
    • praksis, profession, faglighed 
    • policy, politik 
    • offentlighed, diskussion.

    Muligheder er at give eget (andres) arbejde en betydning, forholde sig til sin undersøgelses implikationer, stille forslag, komme med forudsigelser. 

  • Problem

    Et problem er noget faget (eller bare få repræsentanter for det) ikke er eller burde være helt færdige med fordi det er:

    • en uforklaret observation, en lille strittende iagttagelse
    • noget endnu ikke analyseret, afprøvet, dokumenteret (med denne systematik, i denne detaljeringsgrad, fra lige denne vinkel)
    • noget der skurrer og ikke forekommer helt rigtigt
    • modsætninger der endnu kan diskuteres
    • noget der kan og bør argumenteres for (og imod), dvs. alle fagets repræsentanter er ikke allerede bekendte med/enige i argumentationen
    • et videnshul, data der mangler
    • noget der ikke stemmer med gængs opfattelse
    • noget der skal (om)vurderes, ændres, forandres, konstrueres eller skrives nye handleforskrifter for.

    (Rienecker og Stray Jørgensen (2017): Den gode opgave).

    Problemer ligger overalt hvor “faget” endnu kan gøre noget mere end at referere allerede kendte fakta og etablerede dogmer.

  • Problemformulering

    Problemformuleringen er det/de spørgsmål du gerne vil undersøge (undertiden formuleret som den tese du gerne vil underbygge, analysere e.l.). 

  • Problemstilling

    En beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) en given problemformulering indgår i (der kan være mange problemformuleringer inden for en problemstilling).

R

  • Refleksion

    Overvejelser, ofte i form af at relatere fx teori/begreb/metode til empiri/praksis, eller forhold mellem fortid/nutid/fremtid, årsag og virkning, relatere observation til forklaring. Refleksion behøver ikke være systematisk som en analyse.

  • Ressourcer

    Belcher, W. (2009). Writing Your Journal Article in Twelve Weeks. A Guide to Academic Publishing Success. Thousand Oaks, CA: Sage Publications. En håndfast guide fra en mangeårig redaktør og underviser i artikelskrivning.

    Breivega, K.R. (2001). Vitskaplege argumentasjonsstrategiar. Ein komparativ analyse av superstrukturelle konfigurasjonar i medisinske, historiske og språkvitskaplege artiklar. Bergen: Universitetet i Bergen. Ph.d.-afhandling om videnskabelige artiklers strukturer som er brugt i Article Writing Tool.

    Christensen, P.H. (2017). Afkod akademiske artikler. Frederiksberg: Samfundslitteratur. En lærebog for studerende i at afkode og læse videnskabelige artikler ud fra deres struktur-elementer.

    Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. www.startpublicering.nu. En e-guide til valg af tidsskrift og hvordan man kommer i gang.

    Murray, R. (2013). Writing for Academic Journals. 3. udg. Maidenhead: Open University Press. En håndfast, praktisk irsk klassiker skrevet af en kapacitet indenfor både afhandlings- og artikelskrivning. Om proces, projektstyring, elementer og om hvordan man får sin artikel optaget – også efter afslag eller krav om større revisioner.

    Rienecker, R; Peter Stray Jørgensen & Morten Gandil (2016). Skriv artikler. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

    Thomson, P. og B. Kamler (2013). Writing for Peer Reviewed Journals. Strategies for Getting Published. London: Routledge.

  • Resultater

    Funktionen af resultatafsnittet er at sammenfatte helheden af den dokumentation, eller de ræsonnementer, som skal lede op til artiklens argument.

    Resultater kan formidles gennem:

    • tekst, fortolkning 
    • tabeller, skemaer
    • udregninger 
    • diagrammer, modeller, grafer. 

    Hvis du har grafisk materiale som dokumenterer og formidler dine resultater, er resultatafsnittet dette og kommentarerne til det grafiske materiale. De gennemgås og forklares. Tabeller o.l. må ikke være selvforklarende.

S

  • Struktur for artikler

    En overstruktur, eller et mønster, for mange både videnskabelige og faglige artikler, er:

    • situation (indledning med kontekst, baggrund, evt. eksempel)
    • problem (indledning med undersøgelsesspørgsmål, litteraturgennemgang)
    • løsning (undersøgelsesdesign, analyser, projekt/case, dokumentation, argumentation, resultater)
    • evaluering (diskussioner, konklusion, perspektivering).

    (Efter model af Hoey (1983), fra Kjersti Rongen Breivega (2003): Vitskaplege argumentasjonsstrategiar, s. 120)

    Programmets elementer følger denne almindelige grundstruktur. I virkelighedens artikler kan elementer være blandet sammen, komme i en lidt anden rækkefølge, komme igen, blive foregrebet. Lad dig gerne inspirere, men vurdér løbende dine egne muligheder og behov og din publikations rammer, og justér din egen artikelstruktur ud fra dine individuelle, faglige og publikationsmæssige hensyn. Article Writing Tool foreslår en standardstruktur – det er op til dig som bruger at tilpasse til din artikel og din sammenhæng.

T

  • Teksthandlinger

    Teksthandlinger er handlinger som vi foretager med ord, i skrift og tale (se også Fremstillingsformer. Fremstillingsformer er artiklernes standardbyggesten. Teksthandlinger er fremstillingsformer og mindre brugte synonymer. Derfor er der flere teksthandlinger end fremstillingsformer).

    At planlægge hvad der bør være vigtige teksthandlinger i din artikel, er en hjælp til at prioritere hvad du vil gøre med materiale, begreber, teorier og metoder, og dermed til at prioritere afsnit og dele af artiklen. Her ses en liste over de mest brugte teksthandlinger i artikler:

    • analysere
    • anbefale
    • anskueliggøre
    • argumentere
    • beskrive
    • citere
    • definere
    • diskutere
    • dokumentere
    • eksemplificere
    • foreslå
    • forklare
    • fortolke
    • handleanvise
    • identificere
    • informere
    • instruere
    • introducere
    • kategorisere
    • klassificere
    • kontekstualisere
    • konkludere
    • konkretisere
    • kritisere
    • nuancere
    • opsummere
    • perspektivere
    • prioritere
    • problematisere
    • redegøre
    • reflektere
    • ræsonnere
    • teoretisere
    • undersøge
    • vejlede
    • vurdere.

    Her er en liste over sammenhænge mellem skriverens hensigter og skriverens teksthandlinger. Mange teksthandlinger kan placeres flere steder i skemaet:

  • Teori

    Teori er et system af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og evt. forudsige feltets fænomener, nogle gange også sammenhænge mellem fænomener, og som danner forståelsesrammer for genstandsfeltet. Undertiden bruges kun begreber som er hentet fra teorier. Man tager da begreber ud af teorier, forklarer begreberne og bruger dem som analyse-, diskussions- og vurderingsredskaber. Eller man kan skabe eller udbygge teori.

  • Tese

    Et udsagn/en antagelse som man efterprøver og diskuterer. Tese- og udsagnsformen bruges i nogle faglige sammenhænge hyppigere end en problemformulering i spørgeform.

V

  • Videnskabelig artikel

    En videnskabelig artikel er et bidrag til videnskab. Den bidrager med (lidt eller meget) ny viden om data, empiri, eller ny fortolkning, nyt syn på/udvikling af begreb, teori, eller metode, evt. blot i form af en ny analyse, en nuancering af hidtidige forståelser, en ny vinkel, en ny samling eller sammenstilling af materiale. Målgrupper er forskere, undervisere og studerende, i anden række måske også professionelle, policymakers og administratorer. I en videnskabelig artikel er man forpligtet på:

    • litteratursøgning der forholder sig til litteraturgrundlaget (state-of-the-art), hvad der findes og hvad der mangler på feltet
    • at eget arbejde er relevant og up-to-date
    • at der er et godt undersøgelsesdesign og begrundet sammenhæng mellem materialer, metoder og begreber/teorier/videnskabsteori
    • argumentation der bygger på dokumentation.

    Den videnskabelige artikels basis kan illustreres med denne pentagonmodel:

    Pentagonen viser de grundelementer fra ens egen undersøgelse som videnskabelige artikler bygges på. 

    Der skal helst være stof i alle pentagonens hjørner i en videnskabelig artikel. En undtagelse kan være empiri, se Videnskabelig artikel, teoretisk. 

     

  • Videnskabelig artikel, teoretisk

    Artikel som ikke omhandler empiri eller data, men som til gengæld analyserer, diskuterer og vurderer begreber, teorier og metoder, dvs. teoretiske artikler eller artikler om metoder. Så optræder begreber, teorier og metoder i samme rolle som empiri i empiriske artikler, og i pentagonmodellen betyder det at det eller de begreber, teorier og metoder som man undersøger, kan sættes ind i hjørne 3.   

  • Videnskabelige artikler, struktur

    En skabelon over standardelementer i artikler ligger bag spørgsmålene i Article Writing Tool, nemlig en udvidet IMRAD-struktur for videnskabelige artikler:

    • Introduction 
    • Method 
    • Results 
    • And 
    • Discussion. 

    IMRAD bruges især på hårde/våde fag, (især SUND, NAT, TEK). På bløde/tørre fag (især HUM, SOC) bruges en udvidet struktur og opblødte varianter af IMRAD, ofte med flere elementer – fx teori, analyse, konklusion og perspektivering – og med overskrifter som forfatteren selv navngiver.

    I Article Writing Tool er IMRAD-strukturen udbygget med mange flere mulige elementer som mange faktisk bruger i deres artikler. Brug strukturen i programmet som udgangspunkt og som en bruttoliste som du kan variere din artikels struktur ud fra. Den udbyggede struktur ses nedenfor:

    Abstract

    Indledning 

    • observation
    • præsentation af kontekst, historie, aktualitet, baggrund, faglig sammenhæng 
    • problemstilling 
    • problemformulering, evt. hypoteser
    • formål, motivation, relevans 
    • kort præsentation af undersøgelsen og dens design: data, empiri, begreber/teori/metoder
    • afgrænsning 
    • fremgangsmåde og opbygning. 

    Litteraturgennemgang (literature review, state-of-the-art) 

    • grundlag for eget arbejde
    • litteraturens mangel, videnshul.

    Materiale, data, empiri, fænomen 

    Begreber, teorier, evt. videnskabsteoretisk udgangspunkt

    Metoder

    • til materialeudvælgelse, analyse (materialebehandling), vurdering/handling/design/intervention. 

    Analyse, undersøgelse, dokumentation 

    • opstilling af analyseparametre 
    • analyse af materiale (eller teori, begreb, metode) i form af grupperede, begrebsliggjorte, kategoriserede: kildeudsagn, citater, statistikker, tabeller, målinger, tal.

    Resultater 

    • sammenfatning af resultater, effekt, evidens, delfortolkninger, sammenligning, delkonklusioner 
    • be- eller afkræftelse af hypoteser. 

    Diskussion 

    • fortolkning og forklaring af resultater 
    • kritik og vurdering af egne metoder, begrænsninger, gyldighedsområde 
    • diskussion af egne resultater set i forhold til litteraturens fund og forklaringer. Her sættes egen undersøgelse i relation til kilderne i litteraturgennemgangen. Forskelle, ligheder og forklaringer på dem? Forbehold, begrænsninger?

    Konklusion 

    • pointe(r)/argument – hvilket argument kan fremsættes efter undersøgelse og diskussion? Hvad er bidraget?
    • fortolkninger, forståelser.
    • vurderinger  
    • evt. handleanvisninger.

    Perspektivering 

    Undersøgelsens bidrag og betydning i forhold til:

    • empirisk viden
    • teori, begreber, metoder
    • forskning, undersøgelser
    • profession, praksis, brug
    • aktuel debat og offentlighed
    • eventuelle etiske overvejelser.

    Man kan evt. skrive om perspektiver for særlige målgrupper.

    Bilag, tak, referencer, forfatterprofil

  • Videnskabsteoretisk udgangspunkt

    Et bevidst, ekspliciteret syn på sammenhængen mellem, og afgrænsningerne i, data, teori og metoder i den konkrete artikel som gør undersøgelsen/projektet videnskabeligt.